Beth Juncker, forfatteren bag det læste kapitel, går ind og
skildrer hvordan kulturen – specielt i forhold til børn – har ændret sig gennem
de sidste mange århundreder.
Samfund under
forvandling – et epokalt skift?
Helt overordnet ses tales der i teksten om de
ændringer/opbrud, der er sket fra 1950’erne og frem til 2007. 1950’erne omtales
som Modernitet, 1980’erne var Globalisering og i 2007 snakker vi
om Sen-/postmodernitet.
Kultur under
forvandling?
Thomas Ziehes forudsigelse af konsekvenserne af den
kulturelle forvandling forholdt sig således, at han mente, der i 1950’erne
ville finde en kulturel frisættelse sted.
Der var frem til 1980’erne en pædagogisk diskurs, hvor man
opfattede æstetik og fagene indenfor dette som en måde at lære på (blive dannet
på). Dette var uddannelsessystemet – i kultursystemet blev æstetik defineret
som professionel kunst.
Fra 1980’erne kommer der et opbrud, hvor hverdagskulturen
begynder at tage over. Nu blev de gamle grænser mellem kunst og håndværk
slettet og der var ikke længere en hierakisk opdeling af masse, populær- og
finkultur.
Kulturel frisættelse
Ifølge Thomas Ziehe finder frisættelse sted i 1980’erne.
Ikke en social frisættelse, men nærmere en kulturel. På dette er der en stor
social institutionalisering som betyder, at børn fra 1-års alderen begynder et
længere institutionsliv med vuggestue, børnehave, skole, SFO og pædagogisk
styrede fritidsaktiviteter.
Æstetiseret
hverdagskultur
Der er nu en forskel på børns kultur og unges kultur.
Teksten fortæller, at det ikke kun er børns sociale betingelser, der har ændret
sig voldsomt siden 1950’erne. Samtidig med at børns institutionsliv blev en
større del af barndommen, begyndte forskellige kommunikationsmedier at poppe
frem. Nu kan børn ikke kun ses fysisk i fritiden, men de kan også være sammen
via medier.
Med andre ord er der sket en forskel fra 1950’erne, hvor
børn legede udenfor, til i dag, hvor børnene leger indenfor og ikke altid i
samme lokale.
Børnekultur og børns
kultur
Børns kultur er
kultur, der dagligt omgås i medierede æstetiske symbolske udtryk og
kommunikationsformer. Børnekultur er
professionelt pædagogisk-psykologisk funderet formidlerkultur.
Det nævnes at børn og unges kultur er mediekulturer, men at
børnekulturen og skolekulturen endnu ikke er mediekulturer. Dette ses i, at
undervisningskulturen (skolekulturen) stadig benytter sig meget af de såkaldte
gamle medier i form at litteratur. Disse bruges til analyseobjekter. De nye
medier (computere og internet) benyttes mest til at finde information om andre
emner (ved bogens udgivelse).
Børnekultur – et
humanistisk dannelsesbegreb
Den udvikling, der sker fra modernitet (1950’erne) til
sen-/postmodernitet (2007, iflg. figuren i teksten), kan beskrives som en
forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. Kultur for børn tilvejekommer
oplevelsestilbud og kultur med børn
tilvejekommer aktivitetstilbud.
Paideia: den
kultur, et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og
uddannelse, som et centralt værdibegreb.
Det pædagogiske
børnekulturbegreb
Det børnekulturelle systems formidlingstradition skal hæve
børn ud af at følge deres fornemmelse. Det skal give dem redskaber til at tænke
og argumentere med, føre de kulturløse ind i kulturen og give dem mulighed for
at kunne opleve. Kun dér, kan de selvstændigt vælge til og fra på et rationelt
argumenteret grundlag.
Børns kultur – et
antropologisk kulturbegreb
I 1980 og frem sættes den kulturelle frisættelse i gang og
dermed er grundlaget for det børnekulturelle system lagt. Hverdagskultur er nu
synlig og sociologien taler om, at barnet er handlende (kulturskabende).
Det antropologiske kulturbegreb kan omfatte nye tendenser og
kan åbne vores øjne for, at børn faktisk er i kultur. (à Kultur for børn og Kultur med
børn kan knyttes hertil).
Kultur er ifølge antropologien ikke noget, vi har, men det
er noget vi ser med. Et standpunkt.
Det klassisk-humanistiske
dannelsesbegreb er individorienteret. Det antropologiske kulturbegreb søger derimod det kollektive, som alle
tager del i.
Børns perspektiv
Der er siden 1980’erne forsket både psykologisk, pædagogisk
og sociologisk i børns perspektiv. Disse forskellige forskningsinteresser åbner
forskellige dimensioner af børns fortolkningsfællesskaber – men kulturforskning
åbner kun for de kulturelle. Det antropologiske kulturbegreb gør børns kultur
og deres kulturelle fortolkningsfællesskaber synlige.
Leg – en selvstændig
livskategori
Børns kultur handler og argumenterer konkret og ekspressivt.
Det handler om at have det sjovt. Leg er leg.
Instrumentelle og
autoteliske kulturer
De instrumentelle kulturer knytter sig til børns pædagogiske
institutioner fra barn op gennem ungdommen med videreuddannelser og til de
voksne mht. efteruddannelser og job. Disse instrumentelle kulturer er bestemt
ud fra udefrakommende målsætninger som eksempelvis love, læreplaner, osv.
De autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv.
Dette er styret ud fra lyst og behov ud fra egen vurdering. En autotelisk
kultur er en metakultur. Og børns kultur er netop en autotelisk kultur.
Metakultur: skaber sine egne meninger og egen legitimitet og
er ikke afhængig af, hvad andre ser som værende normalt indenfor værdier og
idéer.
Folkelige og professionelle
metakulturer
Kulturlivet retter sig mod os, som mennesker og ikke mod
uddannelses- eller arbejdsliv. At gøre vores liv rigere.
Dynamikken mellem den folkelige kulturtradition (den, vi har
med i baggagen/kroppen) og den aktuelle kunstneriske udvikling, der sker
omkring os, gør, at vores kulturliv udvikles.
Smag
”Smag” er et andet ord for ”lyst”. Vi mødes i vores fritid
med folk, der har samme smag/lyst som os selv.
Æstetiske
kulturbegreber
Det æstetiske er forudsætningen for erkendelse og for socialitet
ved hjælp af æstetiske genrer og medier. Begrebet om børns kultur viser, at det
er evnerne til og mulighederne for at omgås med det æstetisk-symbolske, der er
helt centralt i børns kultur. Men omgang med det æstetisk-symbolske viser sig
gennem de kulturelle briller, at være afgørende for de processer, som børn
forbinder med mening og betydning.
Fokusområder kommer senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar