torsdag den 21. februar 2013

Resumé: tekst 3 - Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger



Beth Juncker, forfatteren bag det læste kapitel, går ind og skildrer hvordan kulturen – specielt i forhold til børn – har ændret sig gennem de sidste mange århundreder.

Samfund under forvandling – et epokalt skift?
Helt overordnet ses tales der i teksten om de ændringer/opbrud, der er sket fra 1950’erne og frem til 2007. 1950’erne omtales som Modernitet, 1980’erne var Globalisering og i 2007 snakker vi om Sen-/postmodernitet.

Kultur under forvandling?
Thomas Ziehes forudsigelse af konsekvenserne af den kulturelle forvandling forholdt sig således, at han mente, der i 1950’erne ville finde en kulturel frisættelse sted. 

Der var frem til 1980’erne en pædagogisk diskurs, hvor man opfattede æstetik og fagene indenfor dette som en måde at lære på (blive dannet på). Dette var uddannelsessystemet – i kultursystemet blev æstetik defineret som professionel kunst.  

Fra 1980’erne kommer der et opbrud, hvor hverdagskulturen begynder at tage over. Nu blev de gamle grænser mellem kunst og håndværk slettet og der var ikke længere en hierakisk opdeling af masse, populær- og finkultur. 

Kulturel frisættelse
Ifølge Thomas Ziehe finder frisættelse sted i 1980’erne. Ikke en social frisættelse, men nærmere en kulturel. På dette er der en stor social institutionalisering som betyder, at børn fra 1-års alderen begynder et længere institutionsliv med vuggestue, børnehave, skole, SFO og pædagogisk styrede fritidsaktiviteter. 

Æstetiseret hverdagskultur
Der er nu en forskel på børns kultur og unges kultur. Teksten fortæller, at det ikke kun er børns sociale betingelser, der har ændret sig voldsomt siden 1950’erne. Samtidig med at børns institutionsliv blev en større del af barndommen, begyndte forskellige kommunikationsmedier at poppe frem. Nu kan børn ikke kun ses fysisk i fritiden, men de kan også være sammen via medier.
Med andre ord er der sket en forskel fra 1950’erne, hvor børn legede udenfor, til i dag, hvor børnene leger indenfor og ikke altid i samme lokale.

Børnekultur og børns kultur
Børns kultur er kultur, der dagligt omgås i medierede æstetiske symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekultur er professionelt pædagogisk-psykologisk funderet formidlerkultur.

Det nævnes at børn og unges kultur er mediekulturer, men at børnekulturen og skolekulturen endnu ikke er mediekulturer. Dette ses i, at undervisningskulturen (skolekulturen) stadig benytter sig meget af de såkaldte gamle medier i form at litteratur. Disse bruges til analyseobjekter. De nye medier (computere og internet) benyttes mest til at finde information om andre emner (ved bogens udgivelse).

Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb
Den udvikling, der sker fra modernitet (1950’erne) til sen-/postmodernitet (2007, iflg. figuren i teksten), kan beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. Kultur for børn tilvejekommer oplevelsestilbud og kultur med børn tilvejekommer aktivitetstilbud.

Paideia: den kultur, et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og uddannelse, som et centralt værdibegreb.

Det pædagogiske børnekulturbegreb
Det børnekulturelle systems formidlingstradition skal hæve børn ud af at følge deres fornemmelse. Det skal give dem redskaber til at tænke og argumentere med, føre de kulturløse ind i kulturen og give dem mulighed for at kunne opleve. Kun dér, kan de selvstændigt vælge til og fra på et rationelt argumenteret grundlag.

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb
I 1980 og frem sættes den kulturelle frisættelse i gang og dermed er grundlaget for det børnekulturelle system lagt. Hverdagskultur er nu synlig og sociologien taler om, at barnet er handlende (kulturskabende).

Det antropologiske kulturbegreb kan omfatte nye tendenser og kan åbne vores øjne for, at børn faktisk er i kultur. (à Kultur for børn og Kultur med børn kan knyttes hertil).

Kultur er ifølge antropologien ikke noget, vi har, men det er noget vi ser med. Et standpunkt.
Det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb er individorienteret. Det antropologiske kulturbegreb søger derimod det kollektive, som alle tager del i. 

Børns perspektiv
Der er siden 1980’erne forsket både psykologisk, pædagogisk og sociologisk i børns perspektiv. Disse forskellige forskningsinteresser åbner forskellige dimensioner af børns fortolkningsfællesskaber – men kulturforskning åbner kun for de kulturelle. Det antropologiske kulturbegreb gør børns kultur og deres kulturelle fortolkningsfællesskaber synlige. 

Leg – en selvstændig livskategori
Børns kultur handler og argumenterer konkret og ekspressivt. Det handler om at have det sjovt. Leg er leg.

Instrumentelle og autoteliske kulturer
De instrumentelle kulturer knytter sig til børns pædagogiske institutioner fra barn op gennem ungdommen med videreuddannelser og til de voksne mht. efteruddannelser og job. Disse instrumentelle kulturer er bestemt ud fra udefrakommende målsætninger som eksempelvis love, læreplaner, osv. 

De autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv. Dette er styret ud fra lyst og behov ud fra egen vurdering. En autotelisk kultur er en metakultur. Og børns kultur er netop en autotelisk kultur.
Metakultur: skaber sine egne meninger og egen legitimitet og er ikke afhængig af, hvad andre ser som værende normalt indenfor værdier og idéer. 

Folkelige og professionelle metakulturer
Kulturlivet retter sig mod os, som mennesker og ikke mod uddannelses- eller arbejdsliv. At gøre vores liv rigere. 

Dynamikken mellem den folkelige kulturtradition (den, vi har med i baggagen/kroppen) og den aktuelle kunstneriske udvikling, der sker omkring os, gør, at vores kulturliv udvikles.

Smag
”Smag” er et andet ord for ”lyst”. Vi mødes i vores fritid med folk, der har samme smag/lyst som os selv.

Æstetiske kulturbegreber
Det æstetiske er forudsætningen for erkendelse og for socialitet ved hjælp af æstetiske genrer og medier. Begrebet om børns kultur viser, at det er evnerne til og mulighederne for at omgås med det æstetisk-symbolske, der er helt centralt i børns kultur. Men omgang med det æstetisk-symbolske viser sig gennem de kulturelle briller, at være afgørende for de processer, som børn forbinder med mening og betydning.

Fokusområder kommer senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar