Børns mundtlige legekultur – et resumé

Følgende er skrevet ud fra tankegangen af, at et resumé er et meget kort referat, hvor man bliver nødt til i forarbejdet med teksten at gøre sig klart, hvilke hovedpunkter, teksten består af. Kun disse hovedpunkter skal man gengive. (http://nkm.dk/1z/Opg_3/Redegorelse/redegorelse.html)


Kapitlet er skrevet af Povl Bjerregaard og findes i bogen ”Dansk, Kommunikation og Kultur”.


Povl Bjerregaard berører emner som:

• Sprog, fortælling og mundtlig leg
• Gåder og gådevitser
• Gyserfortællinger
• ”Alle børnene”-genren
• Parodier
• Rim og remser

Fælles for dem alle er, at de omhandler, hvor vigtigt det er, at børn får udforsket sprogets nuancer. Der pointeres, at børn gennem forskellige sproglige blomster kan udvikle deres kommunikative evner samt får lært at jonglere med de forskellige nuancer, som opbygger sproget.


Der udforskes humor, roller og grænser. Der udtrykkes følelser og fortælles. Der leges. De voksne og de jævnaldrende afprøves. ORD afprøves. Og alt sammen gennem nedenstående punkter, som også er de punkter, som teksten er bygget op over.


Dét mest sigende – i hvert fald i indledningen – er at Povl Bjerregaard fortæller, at man som den voksne kan færdes inde i den ramme, som er legekulturen, for at analysere sig frem til en forståelse af barn, udvikling, sprog, osv.

Punktet "Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutionerne" fortæller blandt andet, at pædagoger og voksne generelt tit gør bedst i at lade børnene lege og udtrykke sig. Netop pga ovenstående, at børn finpudser deres sprog og afprøver de sociale grænser.

Derudover opfordres der i bogen til at understøtte børns leg med sproget ved at lave kreative tiltag samt at hjælpe de mindre børn til at forstå, at ikke alt kan siges overalt.

Refleksion omkring "Børns mundtlige legekultur" af Povl Bjerregaard

Jeg blev nervøs, da jeg hørte, at vi som en del af studieforberedelsen skal indsamle børns vitser. Jeg synes ikke, jeg har hørt "mine" børn på min arbejdsplads, fortælle vitser. Men efter at have læst teksten af Povl Bjerregaard har jeg fået en større forståelse af, at vitser ikke nødvendigvis behøver at være "alle børnene..." eller at børnene kommer og siger noget, de selv synes er sjovt.

Teksten har givet en langt større forståelse af, hvad "vitser" kan være. Og her mener jeg, at vitser skal forstås netop som børns mundtlige legekultur ift deres sprogblomster.


Jeg synes det er svært at reflektere over teksten som sådan, da jeg kan nikke genkendende til rigtig meget af det, som der skrives om. Men det i sig selv er vel også en refleksion.

Når det er sagt, havde jeg hellere skrevet et referat af teksten, så jeg kunne få lov til at vise, at jeg har forstået teksten - men min studiegruppe kan nok godt nikke genkendende til, at jeg gerne vil have lov til at udtrykke mig på mere plads.