At skabe antropologisk viden om børn

Teksten søger at skabe et generelt overblik over, hvad forskningsstrategien feltarbejde er i forhold til at komme frem til antropologisk viden indenfor børn.

Feltarbejde:
en overordnet betegnelse for forskellige etnografiske metoder. Derfor ses feltarbejdet også som det vigtigste i antropologisk forskning. Feltarbejde er det at finde ud af, hvordan barn, børn og kontekst er forbundet ift. hvordan man arbejder i hverdagen med disse.  – Teksten tager udgangspunkt i et antropologisk synspunkt.

Ifølge den norske antropolog Frederik Barth (1980: 4-5) er det alfa-omega, at man i sit feltarbejde infiltrerer (deltagerobservation) sig i sin målgruppe for at blive anset som et medmenneske istedet for at man ikke får skabt kontakt med målgruppen. Først når man er medmenneske ift. målgruppen, kan målgruppen åbne op og give dig det svar, du søger istedet for noget "skraben-i-overfladen"-noget.

Ikke alt kan forklares, og derfor skal man i feltarbejdet også kigge bagom handlingerne og tyde handlingsmønstrene for at finde ud af grunden til, hvorfor målgruppen gør, som den gør. Og derfor skrives der også, at man skal søge at undre sig, da det giver flere spørgsmål, som kan sørge for at komme dybere ned i feltarbejdets udgangspunkt, for at skabe antropologisk viden om målgruppen.

Deltagerobservation:
Udover at deltagerobservation betyder, at man skal tage del i hverdagen i sit feltarbejde for at få noget reelt ud af opgaven, betyder det ligeledes, at man skal forsøge at holde en objektiv tilgang til tingene.

Det beskrives i teksten, at det er, som en blanding af to sider - den side, hvor man deltager i målgruppens hverdagsliv samt den side, hvor man forholder sig reflekterende og analytisk til det, man har observeret i førstnævnte kategori. Derfor nævnes der ligeledes i teksten, at man skal passe på med at lade sig rive med af målgruppens eventuelle personlige problemer, anerledes kulturelle levemåde, osv.

Feltarbejde som refleksiv tilstand:
I denne del af teksten lægges der vægt på, at man under feltarbejde kan blive subjektiv i sin refleksive tilstand. Der nævnes, at det nærmest er umuligt ikke at have en form for subjektivitet med indover sit feltarbejde, da man ikke kan undgå at køre sine iagttagelser gennem sit filter. Det felt, vi arbejder med og det felt, vi beskriver, bliver to forskellige ting; det felt vi beskriver afhænger 100% af hvad vi har mulighed for at få nedfældet. Dog menes der ikke, at det er en dårlig ting, da vi kun ved subjektivitet kan forholde os til den virkelighed, vi bliver mødt med.

Antropologisk empiri = den data, der registreres over forskningsobjekter med teori samt personlige erfaringer og prioriteringer for øje. Der fortælles, at empirien (konstruktioner) ikke er skabt ud fra spekulationer, men at empirien altid kan refereres tilbage til de forhold, man har sat sig for at undersøge.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:
Der stilles spørgsmålstegn ved, om man kan tale om et decideret "barneperspektiv", da forfatteren mener, at der i alle grupper af børn findes mange forskellige individer med alt hvad der hører til. Og alle disse små individer med hver deres interesser og ligeledes forskellige "modeller af verden" er på trods deraf stadig sameksisterende i gruppen. Derfor menes der, at man ikke kan gå ind og tale om et generelt barneperspektiv. Hvis man ser på det som ét barneperspektiv og én barnekultur, risikerer man at man overser individerne, og dermed får tegnet gruppen som en stor homogen gruppe end det måske er.
Der fortælles også, at et barneperspektiv ikke er noget, man kan kigge på empirisk, da empirien ikke kan indsamles udelukkende ved børns udtalelser og handlinger - disse skal også inddrages, men man skal også overveje den relevante teori, som er en del af opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde.

"Objektet for den antropoligiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster."

Analyse af kontekst:
Konteksten er iflg teksten dét, at man ser objektet (barnet) i forhold til dets omgivelser. Der skildres mellem to forskellige teorier omkring hvordan en kontekst er - og derudaf nævnes at teoretikeren Raymond McDermott har en anden teori om, hvad kontekst er. McDermotts kontekst er, at det er et reb med sammenspundne fibre, hvor hver af fibrene står for betydningsfulde elementer  for objektets (barnets) problem.  Men det er ikke bestemt på forhånd, hvad der har størst betydning. Konteksten er udelukkende et udtryk for at de sociale, personlige og kulturelle omstændigheder i ens liv væver sig sammen til dét, der bliver objektets kontekst.

Antropologisk viden om børn:
Dette sidste afsnit sammenfatter mestendels de foregående afsnit. Dog pointeres der, at det at arbejde ud fra et antropologisk perspektiv betyder, at man arbejder på at få et indblik ind i de aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i forhold til mennesker/betydninger, som omgiver og yderligere blander sig det barnlige.

Ja ja - i mine øjne blev det snarere til et referat, men det er vel også kun for at se, at jeg er studieaktiv og har læst teksten. Og ja - hvis dét er tilfældet, så må ovenstående jo være fint nok. :-)