Følgende bliver en sammenfatning af den viden, jeg har tilegnet mig i forløbet omkring dialogisk læsning.
Dialogisk læsning kan deles op i flere etaper:
Før
Før læsningen forberedes barnet på, hvad der skal ske. Hvordan ser forsiden ud, hvilke tanker har barnet om bogens indpakning og udseende. Her opstilles rammerne for barnet, og giver barnet en forventning om, hvad der skal ske. Her kan barnet også sidde med en genstand, som har betydning for bogens handling, og som symboliserer og dermed virkeliggør historien lidt mere for barnet. Her danner fortælleren også et indtryk af ud fra barnets nysgerrighed, hvad der skal spørges ind til under fortællingen.
Under
Under læsningen inddrages barnet. Både som medfortæller, men også i forhold til spørgsmål-svar-situationer, osv. Her følger fortælleren igen barnets nysgerrighed og lader sig være åben overfor barnets spørgsmål, således at der skabes et lovligt rum, hvor barnet frit kan tale og medvirke.
Efter
Efterfølgende er der rig mulighed for at snakke om bogen og dens fortælling, hvad syntes man bedst om, osv. Det er her også vigtigt at have gjort sig et billede af inden oplæsningen af bogen, hvilke nye ord, der introduceres i bogen, således at man kan reintroducere efter oplæsningen. Her bør man bruge de nye ord så meget som muligt, således at barnet får en forståelse af, hvad de betyder og dermed benytter sig af dem selv.
Hvad er dialogisk læsning så godt for?
Set i forhold til den Brostrømske metode, som nærmere er læsning til børn, er dialogisk læsning læsning med børn. Som nævnt ovenfor inddrages børnene i læsningen og ikke mindst oplevelsen.
Det at inddrage barnet i højtlæsningen og stille spørgsmål undervejs udfordrer barnet sprogligt, styrker sproget og kan også være et fælles tredje ved relationsdannelse.
